Skip to content
+45 6252 1132 | post@aeroebryggeri.dk | Handelsbetingelser |

Blåmuslinger i Red Ale

Rengør blåmuslingerne, fjern skæg og andre urenheder. Husk at kassere de muslinger, der er åbne og ikke lukker sig ved et ordentligt gok mod bordpladen.

 

Hak løg, hvidløg og gulerødder, og sautér dem  hurtigt i olivenolie. Tilsæt en hel flaske Red Ale.

 

Når suppen spilkoger, kastes muslingerne i. Låg på. Gryden kan rystes, eller du vender muslingerne rundt, uden at miste for meget varme.

 

Giv muslingerne ca. 3 min afhængig af mængde. Det vigtigste er at de ikke får for meget. Så bliver de seje og gummiagtige.

 

Tag muslingerne op, dæk dem til og kog suppen op med piskefløde, smag til. Anret i et dybt fad og hæld suppen over. Spis med brød til, eller tag muslingerne ud af skallen og spis dem som en ragout oven på groft mosede nye kartofler med et generøst drys persille.

Valg af øltype og urter til denne ret kan varieres i det uendelige afhængig af årstid. I efteråret kunne man for eksempel passende vælge hhv. pale ale, æblemost og æbletern plus en god, bagt kartoffel til.

Back To Top