Skip to content
+45 6252 1132 | post@aeroebryggeri.dk | Handelsbetingelser |

FOLKENE & ØLLET

HÅNDKRAFT

Vi er ikke mange, men dog nok til at Ærø Bryggeri hver uge sender 5.000 liter øl ud i Danmark. Når kedlerne ikke snurrer med pilsner eller ale, tapper vi indholdet på de karakteristiske Ærø-flasker i vores tappehal, hvor det meste sker med håndkraft.

Bent, Gunnar og Jesper varetager produktionen af øl lige fra brygning, filtrering, tapning, varekørsel, vedligeholdelse af vores gamle smukke bygninger.
Berit og Thyra sørger for at ølstuen og butikken kan holde åbent for sultne og tørstige gæster.
Vores sælgere Finn og Kasper kører ud på vejene udenfor Ærø og sørger for at  kunderne ikke løber tør for vores gode øl og Janni forsøger at holde alle ender og kanter sammen. Om sommeren bliver vi mange flere, når vores dygtige sommerbesætning ruller ind og hjælper os med det store rykind af besøgende og spisende gæster fra ind- og udland.

KVALITET

Godt øl kræver gode mennesker. Ærø Bryggeri er et lille håndbryggeri drevet af folk med passion for det klassiske bryghåndværk og for øl på rene råvarer. Vores daglige brygstab tæller især bryggersvendene Bent og Gunnar. Brygmester Stig Anker Andersen komponerer brygopskrifterne og sikrer den høje smagskvalitet i alle vores øl.

Vi kalder det håndbryggeri, fordi det er folkene på bryggeriet, deres håndelag og deres aldrig svigtende omhu, der sikrer det gode øl. Bent og Gunnar sørger ved hver eneste bryg for, at alt udføres så nøje og perfekt, at brygmesterens opskrifter møder jeres smagsløg, præcis som de var tænkt.

Bent Brygger

Jeg har været med siden vi startede bryggeriet i 2005. Jeg står for at brygge det øl der skal til i den daglige produktion; fra de indledende stadier til selve tapningen. Det er også mit job at håndtere opskrifterne, så vores hold laver det samme resultat hver gang. Vi er allesammen meget konservative omkring bryggeprocessen. Intet må gå galt.

Favoritøl: IPA – Den er let og frisk, og den går godt til meget forskellig mad. Særlig til grillet fisk; gerne en man selv har fanget. Og ellers er den fin til fyraften.

Skriv til Bent

Gunnar Brygger

Jeg brygger, filtrerer, tapper, pakker og sender. Jeg har været på Rise Bryggeri næsten hele dets levetid, og derfor kender jeg også Bent rigtig godt Vi går godt i spænd og det er heldigt, for der er mange ting der skal klikke under en brygning. Vi er gode til at snakke om tingene. Lidt højt, sommetider.

Favoritøl: Grolle Pilsner – Ingen over og ingen ved siden af! Der er meget mere smag i Grollepilsneren end i almindelig pilsner. Den er god til fyraften, til mad – til nårsomhelst.

Janni Bryggeridirektør

Min tid som direktør på bryggeriet startede I marts 2015. Jeg har fulgt bryggeriet siden den spæde start, da jeg har drevet Restaurant Den Grønne Gren i Bregninge, hvor jeg har serveret deres dejlige økologiske øl helt fra første bryg. Siden har jeg hjulpet til i caféen ved spidsbelastninger. Min opgave er, at forene administration, produktion og salg. Derunder at drive og skabe en oplevelsesrig Bryggeri butik og café, med åbent i sommermånederne for turister, samt for busselskaber året rundt. Jeg er uddannet ernærings –og husholdningsøkonom og har siden taget en akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi. Desuden varetager jeg salg af øl både lokalt og udenøs. Ved siden af Bryggeriet har jeg Danmarks eneste professionelle tobaksplantage hvoraf jeg fremstiller ægte Ærøske cigarer.

Favoritøl: Gylden nyder jeg gerne en varm sommerdag. Det er et forholdsvis let øl 4,2% alc, men med en dejlig forfriskende og afrundet smag. En let øl der egner sig til en stærk kvinde.

Skriv til Janni

 Ølstue, butik og ølsmagning

Berit og Thyra varetager sammen ølstuen, bryggeributikken samt ølsmagninger. Berit startede 1. maj 2022 og har tidligere drevet vandrehjemmet Villa Blomberg i Ærøskøbing.
Thyra startede i juli 2022 og er uddannet vinsommelier. Thyra har de sidste mange år arbejdet hovedsageligt i servicebranchen og samtidig er hun en ørn til instagram og SoMe.

Skriv til cafe@aeroebryggeri.dk
Ring på tlf. 3012 5614

Finn Sælger

Jeg startede som sælger på Rise Bryggeri i august 2018.  Jeg har de sidste 20 år arbejdet som sælger ved Kim´s og har derfor et stort netværk i detailbranchen på Fyn og Jylland. jeg bor i Bredsten og her har jeg et lager og en varebil der forsyner Fyn og Sønderjylland med det gode Ærø øl

Skriv til Finn Ring til Finn: Tlf. 3012 5614

Kasper Sælger

Jeg er startet som sælger på Ærø Bryggeri i juni 2022.  Jeg har senest arbejdet som sælger ved Royal Bisquet, og har derfor et stort netværk i detailbranchen Sjælland. Jeg bor på Stevns og har jeg et lager i Karlslunde og en varebil der forsyner Sjælland med det gode Ærø øl

Skriv til kasper:   salg-oest@aeroebryggeri.dk

Ring til Kasper: tlf. 44121152

Back To Top