
ØLSMAGNING
Kom og hør om hvordan Ærø øl brygges i dag, som et håndværk – og smag på et bredt spektrum af Ærø pilsner og ales.
Oplev et historisk bryggeri på Ærø fra slutningen af 1800-tallet. Vi fortæller om bygningernes historie og omvæltninger i driften frem til øl produktion på Ærø Bryggeri i dag.
Historien om Ærø øl er en historie om kvalitet og håndværk, hvor der næsten dagligt produceres urt til gæringstankene.
Der vil undervejs være smagsprøver på flere af vores specialøl. Smags paletten breder sig over en lille snes lager og ales, hvor vi smager på både den konventionelle og økologiske serie samtidig med vi fortæller hvem vi er, hvad moderne øl og ølbrygning er, samt hvem Ærø bryggeri sælger til. Hertil øver vi os på hvordan man som professionel øl-smager kan vurdere en øl, man ser og smager for første gang.
Det vil være muligt at købe vores øl i bryggeributikken – som man siger på Ærø “Tag arreøl´n mæ a ´ø´n”.
Varighed: ca. 75 min
Inkl. 5 forskellige smage