
LIVRETSAFTEN PÅ ÆRØ BRYGGERI MED LOUISE RAHBEK
Ærø Bryggeri præsentere: LIVRETSAFTEN. En aften som kombinerer lækker mad, gode fortællinger og fællesskab. Selvfølgelig sammensat med vores skønne kolde øl.
Vi har indbudt en særlig gæst, som udover at have bestemt menuen i form af deres livret, også vil fortælle lidt om deres færd.
Det bliver en hyggelig aften med langbord og gode muligheder for at møde andre kære Ærø-boere.
Aftenens livretsgæst er Louise Rahbek, en spændende Ærø-bo, som vi har erfaret er relateret til Ærø Bryggeri.
Tidligere Galleriejer Louise og hendes mand Lars Rahbek og deres 3 børn har boet på Ærø af 2 omgange. Første gang i 2009 – 2011, siden er de vendt tilbage igen i 2018. Louise holder meget af Vintage og etablerede i 2018 vintagebutikken Else Schneider i Ærøskøbing (2018 – 2020).
Louise er desuden kendt fra TV2-programmerne “Sæt pris på dit hjem” og “Loppe Deluxe”.
Hvad er så relationen til Ærø?
Skule Pontoppidan var oprindelig ophavsmanden til at etablere de bygninger der i dag huser Ærø Bryggeri. Pontoppidan er født og opvokset på Ærø i St. Rise, hvor hans far Andreas Pontoppidan var Provst i Rise Kirke. Skule blev uddannet mejerist og tog initiativ til at etablere det mejeri i Rise, som senere blev til Rise Bryggeri. Pontoppidan fik dog hurtig udlængsel og rejste først til Rusland og sidenhen til Argentina med din familie for at etablere nye mejerier.
Hør den spændende historie om den familiære relation mellem Pontoppidan og Louise Rahbek.
Det bliver en lækker 3 retters vegetarmenu.
Forret: Rødbedetartar med peberrodscreme, sprøde rodfrugtschips og karse
Hovedret: Melanzane alla parmigiana, hertil zucchinisalat med frisk grøn pesto
Dessert: Gammeldags æblekage (ikke så gammeldags, at den ikke er tilført lidt bær), hertil serveres kaffe og te
Pris for 3 retter inkl. kaffe/te kr. 350,-
Deltagelse kræver tilmelding på mail: cafe@aeroebryggeri.dk, telefon/sms +4530125615 eller ved at besøge bryggeriet. ved tilmelding bedes navn, telefonnummer og antal noteres.